Er det nødvendigt med antivirusprogram på en Mac?

Annonce

Historisk set har der ikke været så mange virusangreb mod Mac, som der har været mod Windows. Men selvom det historisk set forholder sig sådan, kan du ikke vide dig sikker, bare fordi du har en Mac, for tendensen er ved at vende.

Sikkerhedsprogrammer såsom et antivirusprogram beskytter ikke alene mod virus. Det beskytter også mod andre cyberangreb, som du sammen med jævnlige opdateringer af computeren præventivt kan forhindre.

Er en Mac udsat for virus?

Ja. En MacBook er ligesom computere fra Windows også udsat for virus og kan derfor sagtens få det. Der har som sagt ikke været mange virus, der har været målrettet brugere af Mac tidligere. Dette har skyldtes, at der ikke har været lige så mange brugere af MacBook, som der har været af Windows. Men dette er nu ved at ændre sig, og derfor kommer der hele tiden nye virus mod Mac.

Når det så er sagt, er du fortsat bedre beskyttet mod virus med en MacBook, end du er med Windows.

Skal jeg installere et antivirusprogram?

Om du skal installere et antivirusprogram afhænger af, hvor meget du bruger din computer, hvor mange programmer du henter ned fra nettet med mere. Når det så er sagt, kan det være en rigtig god ide at gøre, da det nogle gange kan være i et uopmærksomt øjeblik, at du kommer til at klikke på noget, der giver virus adgang til din computer.

Så selvom du måske aldrig før har oplevet at have virus før, kan det alligevel være en fornuftig investering. Særligt fordi vi i dag i højere grad bruger vores computer som vores forlængede arm. Der er næsten ikke det, en computer ikke bliver brugt til i dag – og så vil det være ærgerligt, hvis den bliver inficeret, og du ikke kan redde det, der ligger på den af personlige filer og billeder.

Sikkerhedsprogrammer beskytter mod malware

Har du før hørt om virksomheder og privatpersoner, der har fået låst deres computer? Og som kun kan få den låst op igen, hvis de betaler et givent beløb? Det er det, der i værste fald kan ske, hvis du bliver ramt af ransomware. Malware er skadelig software, mens ransomware giver hackere adgang til din computer, private billeder og andre filer, hvorefter de låser computeren mod afpresning.

Ved at installere et antivirusprogram, der naturligvis både er gennemtestet og helt sikkert, får du et større sikkerhedsnet. Husk derfor også jævnligt at tage en backup af dine filer og billeder, så du ikke står på herrens mark, hvis du skulle få besøg af hackere, malware eller virus. Så er skaden ikke lige så stor, hvis det skulle ske.

Køb ikke det første og det bedste sikkerhedsprogram

Der er et hav af sikkerhedsprogrammer derude til Mac. Nogle af dem er mindre gode, mens andre lever op til det, de lover, og rent faktisk er et godt sikkerhedsprogram på alle ledder og kanter. De gode programmer koster typisk en god skilling. Til gengæld er du godt beskyttet og kan surfe rundt på nettet med ro i maven.