Sådan åbner du PC-filer på en Mac

Mange af de filer, som du har været vant til på din PC, kan let åbnes på en Mac.

Velkendte mediefiler som .mov, .jpg, .mp3 og .avi kan du blot dobbeltklikke på og åbne.

Har du modtaget en fil via e-mail og ønsker du at tage et peak inden du åbner den helt, så kan du med fordel bruge “Quick Look” muligheden, som fremgår, hvis du kigger til højre for e-mail panelet.

Der er dog et par velkendte filtyper, som du må installere ellers udmærkede freewareprogrammer for at kunne bruge på Mac, så som .wmv. Her kan du downloade og installere VLC Media Player, som med fordel også kan bruges til meget andet.

Med hensyn til .exe filer, så er her tale om programmer specifikt udviklet til Windows og dem kan du ikke køre på din Mac. Med mindre…

Med mindre du installerer en emulator som f.eks. Parallels til Mac. Her kan du så installere Windows og køre programmet.