Det perfekte tilbehør til din MacBook

En MacBook i sig selv kan rigtig mange ting, men vidste du godt, at der findes meget tilbehør, der kan gøre din MacBook endnu federe? MacBook’en er kendt for sit moderne og unikke design, og Apples eget tilbehør komplementerer computeren rigtig godt både design- og funktionsmæssigt. Vi har derfor fundet tilbehør til din MacBook, som du skal overveje at prøve, så du får en endnu bedre oplevelse med din MacBook.

 

Beskyttelse af din MacBook

Du har helt sikkert givet mange penge for din MacBook, og du ønsker derfor ikke, at den skal gå i stykker. Der er flere ting, som du kan gøre for at sikre dig, at din computer ikke bliver skadet. Ligesom på din telefon kan du købe et cover til din computer, som dækker hele computeren udvendigt. Der findes mange forskellige farver samt materialet på coveret, og du kan derfor være med til at sætte dit helt eget personlige præg på udseendet på din MacBook.
For at opnå yderligere beskyttelse er det vigtigt, at du køber et sleeve til din computer, hvis du til dagligt transporterer din MacBook. På den måde sikrer du, at der ikke kommer ridser eller skrammer på din computer.
Har du et arbejde, hvor du primært kun medbringer din computer, er en computertaske også en måde hvorpå, du kan opnå en god beskyttelse, og hvor der også er plads til din oplader, mus osv.

 

Det basale tilbehør

Til din MacBook findes der helt basale ting, som du bør overveje at anskaffe dig. Arbejder du meget med tal, er det en god ide at købe et numerisk tastatur, da 13” og 15” kun har tal foroven, og det kan derfor være svært at arbejde med. Tastaturet kobles til din computer via Bluetooth og vil fint ligge i forlængelse af dit eget tastatur.
At bruge pegefeltet som mus kan nogle gange være en udfordring, og derfor kan det være en god ide at investere i en mus. Apple har produceret Magic Mouse 2, som er let at bruge, og som designmæssigt vil passe til din MacBook. Udover de almindelige funktioner ved en mus, kan du med denne swipe mellem websites og scrolle gennem dokumenter. Musen giver også mindre modstand end de andre, fordi batteriet og underdelen er lavet i et sammenhængende stykke.
MacBook er for alle, og derfor har Apple også udviklet et silikonetastatur, som du kan lægge udover dit eget tastatur, hvor formålet er, at dem der har svært ved at se, hvad der står på tastaturet nu har mulighed for at få alle knapperne forstørret. Det er nemt at gøre rent, og beskytter derudover også din computer, hvis du skulle spilde vand udover den.

 

Kreativt tilbehør

Apple har produceret en række tilbehør, som skal være med til at finde dine kreative sider frem i samarbejde med din MacBook. Ønsker du at udfolde dine kunstneriske evner, vil en Art-pen og en Touch Tablet være lige noget for dig. Med den kan du skitsere, designe, male billeder eller redigere dine værker med en trykfølsom pen på et digitalt lærred. Den findes i flere forskellige størrelser og kan indstilles både til højre- og venstrehåndede personer.
Er du mere den musikalske type, og mangler du tilbehør, som kan være med til at få dit næste hit i kassen, er der hjælp at hente. iRig Pads er en MIDI-padkontroller, som du kan tage med dig overalt. Med den kan du nemt spille og styre virtuelle trommer, slagtøj og elektroniske instrumenter, og din MacBook er derfor et sted, hvor du kan lave nye beats, grooves osv.
MiC er en mikrofon, som har samme størrelse som en iPhone og er derfor nem at have med rundt. Den har let ved at indfange de lyde, du gerne vil indspille, og den fungerer godt i samspil med programmet Garageband, hvor du kan lave din helt egen musik.

Med disse tilbehør vil du fremover få endnu større gavn af din MacBook, og der findes mange flere udover dem, der er nævnt i denne artikel. Apple producerer hele tiden nyt tilbehør, hvorfor du skal holde godt øje med dette, da udbyttet af din MacBook i fremtiden vil blive større.

Siden er kombatibel med Chrome, Firefox og Explorer