iMac Pro

Hvis du allerede er fan af Apples populære iMac eller måske overvejer at anskaffe dig en computer, der giver dig en computeroplevelse af de helt store, så bør du læse med her.

Alt-i-en-maskine

Apples nyeste skud på stammen er en iMac Pro, der er en helt særlig udgave af den klassiske iMac. Hvis du overvejer at hoppe med på iMac Pro-bølgen, så får du en computer, der er spækket med de stærkeste grafikegenskaber og processorer, som er understøttet med den nyeste og mest avancerede teknologi inden for blandt andet lagring og hukommelse. Alle disse kvaliteter er gemt bag en Retina 5K-skærm i et slank 5 mm design ved kanten, der både vil pryde hjemmet eller kontoret. Hele systemet får strøm fra blot ét kabel. Du har derfor mulighed for at holde skrivebordet helt frit for kabler, der roder og forstyrrer dit arbejde.

Uanset om du har en forkærlighed for videoredigering, musikproduktion eller videnskabelig forskning, så er iMac Pro en computer, der er klar til at gøre dine idéer til virkelighed. Prisen på denne herlighed lyder på den nette sum af 42.999 kroner, men ikke desto mindre er en investering i dette nye Apple produkt også en investering i den stærkeste grafik i arbejdsstationsklassen målt på alle Mac-computere, som vil give spektakulære special effects og gamingoplevelser, som du sent vil glemme, en investering i den bedste skærm, som Apple nogensinde har produceret og en investering i en højtaler, der er intet mindre end ekstraordinær.

En enestående power-computer fra inderst til yderst

Har du en passion for fotografering eller videoredigering, så vil en milliard farver på din iMac Pro skærm betyde, at alle dine fotos, bliver vist, præcist som da de blev taget. Den nye iMac Pro har plads til op til 128 gb. Der er derfor rig mulighed for at navigere hurtigt rundt på tværs af programmer og platforme, og hvis du heller ikke vil gå på kompromis på sikkerhedsdelen, så er iMac Pro den computer med den højeste grad af sikkerhed nogensinde.

iMac Pro er derfor en computer, der kort fortalt kan det hele og er ganske enestående på markedet. Du får en arbejdsstation med masser af power, der gør, at du blot skal fokusere på det, som du er i gang med at skabe. Med det nye iMac Pro tilbehør i space grey, som både er trådløst, genopladeligt og smukt og klassisk at kigge på, så får du en maskine, der fra inderst til yderst er i en klasse for sig.