Udskift de dyre programmer og spar kassen

Alle Mac-brugere kender dilemmaet som opstår, hvis man skal eksportere en fil eller, hvis din Mac skal snakke sammen med andre computere når man er den eneste der ikke bruger Windows. Derfra har man så altid kun to valg: ”Join them, or beat them”. Mange har allerede bøjet nakken, opgivet kampen og punget ud for ikke at skille sig ud fra sine medmennesker, ofte fordi de ikke ved at der er mange alternativer til din dyre Office-pakke. Kig med her for tre eksempler på gode alternativer!

 

Pages

Alle er bekendt med Word fra Microsoft, som er den ret universelle skriveværktøj når man overordnet ser på statistikkerne. En af grundene til dette er muligvis det faktum at størstedelen af verdenen ikke har midler til at købe en Mac-computer. Selve indholdet i de to enheder er også hurtigt diskuterbart i forhold til den givne pris, men her er det vigtigt at vide at der kan spares penge efter købet af den lækre sølvgrå Macbook. Word har nemlig en værdig modstander i Pages, som en designet og optimeret til at arbejde direkte og kun med Mac enheder. Så ikke blot for du et program som arbejder bedre, samt på alle måder ligner Word, du får det også til en brøkdel af prisen! Udover dette taler Pages nemt og let sammen med alle Microsofts programmer og ved blot to klik kan du skabe dokumenter der kan åbnes på andre skriveprogrammer: såsom Word.

 

Keynote

Heldigvis stoppede Apple ikke kun ved Pages, men har designet en række programmer som imitere Microsofts egen pakke, men igen er de alle optimeret til kun at arbejde med Mac-enheder. Keynote er erstatningen for Powerpoint og den gør det formidabelt. Ligesom Pages kan den nemt eksportere filer og slideshows til andres enheder og også her spare du en god del på prisen. Keynote har den ekstra funktion, at den kan generere skabeloner til dig som kan give et praj om hvordan en god præsentation vil se ud alt efter hvad/hvem du skal præsentere for. Keynote er også kendt for at have en bredere vifte af artistiske muligheder når det kommer til design, herunder ”drag-and-drop” elementer som giver frit spillerum for det kreative.

 

Numbers

”Alle gode gange tre” tænkte Apple sikkert og sluttede produktionen af med Numbers. Ligesom Excel kan du via dette program hurtigt opsætte tabeller, grafer og udregninger. Hvad Excel mangler i udseende, har Numbers massevis af og har simplificeret processen så selv de svageste af os til matematik kan følge med. Det gør programmet let at bruge og en fryd at arbejde med da Numbers ligeledes kan tale sammen med Microsofts enheder. Så sidder du aldrig fast i en udregning nogensinde mere.

 

Udforsk inden du køber!

Man tror måske man har udtømt alle søgemaskiner og ledt i alle kroge for at spare lidt kroner og øre når man skal købe software ind til sin Mac. Dog gemmer der sig altid de skjulte guldkorn som der kan redde budgettet og din arbejdsgang. For hvis man kigger og leder nærmere på Apple-store kan der findes mange alternativer til de konventionelle programmer. Disse alternativer køre alle bedre på din Mac, da de faktisk er designet til at arbejdet med dit styresystem. Desværre kan ingen af disse programmer købes som en samlet pakke, men sælges separat. Ikke fordi det betyder meget for en endelige pris, da de under alle omstændigheder vil koste dig en brøkdel af den pris du skal punge ud med for at få fingrene i Microsoft-pakken.